Priser

Hvis du har en gennemsnitlig timepris på 1.000 kr., så er investeringen tjent hjem, når Structure har fundet 1 minut om dagen, som du ikke tidligere har fået udfaktureret.

Tænk på hvad det kan betyde for din bundlinje, hvis du henter 2 minutter, eller 3…

Structure licens

299 kr.

pr. bruger/måned

Hosting og backup
Klargøring
Altid opdateret
Fri support
Fri adgang til digital onboarding
Nyeste version af FileMaker Pro

Structure licens

Med en Structure-licens får du fuld adgang til platformen.

Der er ni primære moduler i Structure (f.eks. kontakter, projekter og tidsregistrering) samt en række sekundære moduler (f.eks. ferieregnskab).

Administratoren fastsætter adgangsrettigheder for hver enkelt bruger i Structure. Typisk har en kreativ medarbejder adgang til alt undtagen tilbud, salgsstyring og fakturering. Men det styrer du suverænt som administrator.

Der medfølger FileMaker Pro 20 som klientsoftware til macOS og Windows. Den kan installeres på din computer på kontoret, og har du en computer hjemme, så giver licensen også mulighed for dette.

Hosting og backup

Din Structure-løsning er placeret i et dansk ISO27001-certificeret datacenter.

Dermed har du adgang til Structure 24/7 fra både kontoret og hjemmearbejdspladsen. Og har du freelancere, så kan de også få adgang.

Structure opretter automatisk kunde- og projektmapper på enten jeres eksisterende serverarkitektur, Dropbox, Google Drive eller OneDrive.

Kontakt os for en uforpligtende snak om mulighederne.

Structure hos jer

Hvis jeres IT-politik kræver, at Structure skal driftes fra egne faciliteter, så er dette også muligt.

Structure kan afvikles på en lokal server med Windows eller macOS.

Vi hjælper jer hele vejen igennem forløbet med konfigurering (software + backup) og idriftstagelse.

Hvis der åbnes for port 5003* i virksomhedens internet-router (eller bruger VPN), så kan jeres medarbejdere få adgang til Structure fra hjemmearbejdspladsen eller hvor en medarbejder måtte befinde sig.

*Vi antager naturligvis, at jeres netværk er behørigt beskyttet af en firewall.

Klargøring

Når du har bestilt din Structure, så klargører vi din licens, så du hurtigst muligt kan komme i gang.

Vi opretter brugere til alle medarbejdere i Structure, som de nemt kan logge ind på.

Har du bestående data (f.eks. kunde- og projektdata), så importerer vi det i din Structure.

Når du opretter projekter, så sørger vi for, at du får de ønskede kunde- og projektmapper på din filserver – med tilhørende undermapper.

Du modtager inspiration til registrering af forbrug indenfor tid, materialer og eksternt køb.

Og så sørger vi for tilretning af brevlinje til din visuelle identitet.

Altid opdateret

Vi udvikler på Structure hele tiden — ikke udvikling for udviklingens skyld — men med udgangspunkt i, at vi gerne vil løse behov i den virkelige verden.

Vores mangeårige branchekendskab og forretningsforståelse sætter os i stand til hurtigt at fange ønsker og behov. Det kan være i form af, at vi observerer en bestemt adfærd hos brugerne, når vi er på kundebesøg. Eller en bruger, som kommer med en idé til ny eller forbedret funktionalitet.

Så hold dig ikke tilbage — måske vil din idé finde vej til næste release.

Mindst en gang årligt vil du få opdateret din Structure-løsning.

Support

Når du får brug for hjælp, så har du som Structure-bruger fri adgang til vores online support. Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål.

Og rækker det ikke, så kan du fra samme sted skrive til os via supportformularen.

Sidst men ikke mindst, så er du også velkommen til at ringe.

Onboarding

Snup en kop kaffe og lær Structure i dit eget tempo. 

Når du skal i gang med at bruge Structure, så kan du i fred og ro sætte dig ind i systemet via vores online onboarding site. Her kan du se en lang række videoer, som sætter dig ind i Structures mange funktioner.

Du kan få instruktion i en helt specifik funktion. Eller bruge vores rollebaserede onboarding, hvor du vælger hvilke rolle bedst passer til dig – og får præsenteret et typisk flow.

Book Structure til onboarding hos dig

Du har også mulighed for, at booke os til undervisning på din adresse. Kontakt os for at høre om en løsning, som passer netop til dine behov.

Få fuld kontrol og overblik over din virksomhed.
Med ét system.